Aufrufe
vor 2 Jahren

BORA Magazine 02|2021 - Danish

BORA Magazine is published in 12 languages. It invites the reader to learn more about the BORA products and discover fascinating stories behind the brand.

OPLEVELSER MADLAVNING &

OPLEVELSER MADLAVNING & MUSIK På gourmetrestauranten ”Lokschuppen” i Köln- Mülheim afspilles for det mest en diskret playliste med soul og jazz. JULIA KOMP Alt andet end rockmusik Julia Komp, 32, var Tysklands yngste kvindelige stjernekok. Hun fik sin første Michelinstjerne, da hun var 27 år. Efter adskillige udmærkelser og en flere måneder lang jordomrejse leder hun nu gourmetrestauranten ”Lokschuppen” i Köln-bydelen Mülheim og den mere afslappede ”Anker 7”. Mens hendes nye kreationer er asiatisk-orientalsk inspirerede, dækker musiksmagen i hendes køkken (næsten) alle retninger: fra slagere over latin pop og til hiphop. Madlavning er et kreativt arbejde – med alle sanser. Hører du altid musik, når du laver mad? Ja, ellers kører radioen eller en eller anden playliste. Ellers mangler der noget. Sådan var det også hjemme. Min mor tændte altid radioen som det første om morgenen. Det påvirker bare stemningen. Med god musik bliver man i meget bedre humør. Særligt, når man forbinder en sang med en positiv oplevelse. Hvad vil du helst høre, når du laver mad? Vi hører egentlig alt muligt i køkkenet – fra en tysk kærlighedssang over salsa og karnevalsmusik til fransk rap. Det eneste, der ikke dur, er rock. Den genre har vi demokratisk nedstemt, ti mod en. Vælger du bestemte album? Den lokale radiostation 1LIVE eller 1LIVE DIGGI er egentlig en fast genganger. På DIGGI kommer der også sange, som ellers ikke spilles i radioen. Og om lørdagen hører vi desværre WDR2 med Bundesligaen. På det tidspunkt tager jeg en middagspause. Kan du bedst lide baggrundsmusik eller synger du også nogle gange højt med? Vi synger nogle gange højt med. For eksempel til playlisten, som vi hører søndag aften, når vi rydder op. Så hører vi bl.a. *NSYNC og Backstreet Boys – 90’erne holder. Skal der være tilsvarende musik, når man laver mad fra forskellige lande? Skal er måske for meget sagt. Men det kan passe godt til. Vi har i hvert fald ”Desert Rose” af Sting på Lokschuppens fyraftens-playliste, en sang med et stærkt orientalsk islæt. Under MADLAVNINGEN ▸ Aya Nakamura Jolie Nana (R&B) ▸ Topic ft. A7S Breaking Me (electronic) ▸ Revolverheld Mit dir chilln (indie) Til MADEN ▸ Ali Gatie What If I Told You That I Love You (pop) ▸ Dennis Lloyd Nevermind (Alright) (pop) ▸ Robin Schulz, Wes Alane (electronic) Foto: Marvin Evkuran, Aryan Mirfendereski, Fabian Dietrich 18 BORA MAGASIN

FABIAN DIETRICH Om søndagen? Klassisk! At opleve fremmede kulturer, gå på eventyr, samle aromaer. Fabian Dietrich er et menneske med mange lidenskaber. En af dem har han gjort til sit erhverv: madlavning. På sin madblog ”About Fuel” skriver han om polenta med kardemomme-blommer, jordbær-ravioli med myntecreme – og om hvorfor BORA PURE har reddet ham. Hører du musik, når du laver mad? Bestemt. Der er aldrig komplet stilhed i mit køkken: Hvis ikke der er musik, er der en podcast. Eller venner der underholder os. Hvordan lyder dit personlige soundtrack til madlavning? Det kommer an på mit humør. Hvis jeg skal tilberede noget hurtigt, hører jeg power-sange, der driver mig fremad. Når jeg skal lave en hyggelig bolognese om søndagen, kan jeg godt lide at høre afslappende klassisk musik. Det bedste er at finde noget musik, der passer til tempoet i madlavningen. Party-musik passer ikke til at røre en risotto på komfuret. Under MADLAVNINGEN ▸ Harry Styles Cherry (pop) ▸ Drake Passionfruit (hiphop) ▸ Frank Ocean Strawberry Swing (R&B) Til MADEN ▸ Sam Cooke Fool’s Paradise (soul) ▸ Majid Jordan Her (pop) ▸ The XX Angels (indie) Påvirker musik dig, når du laver mad? Altså, jeg krydrer ikke pludseligt mere, bare fordi jeg hører en bestemt sang. Madlavning er ikke en fastlåst proces for mig, og sådan er det også med musik. Hvordan komponerer du dine retter? Jeg har mit eget smagsbibliotek i hovedet, hvor jeg gemmer alt, hvad jeg har spist. Hvordan smager et løg syltet i eddike, eller i citronsaft? Når jeg laver mad eller udvikler opskrifter, jonglerer jeg med forskellige smagskombinationer. Det er lidt som at lave en playliste: Man tilføjer sange, og i bedste fald kommer der noget sammenhængende ud af det. Det er ikke uden grund, at man kalder det en smagssymfoni! Eller man taler om smagsnoter. Dem tager jeg ud af mit smagsbibliotek og kombinerer forskellige grundingredienser, kompleksiteter og tilstande. Harmonien skal stemme. Nogle gange erstatter jeg en ingrediens, og så får retten en helt anden note. Som et remix? Ja, for naturligvis føles det også som om, det hele er der. Klassiske opskrifter er fantastiske. Men jeg vil gerne lave retter, som begejstrer og giver mig noget nyt i stedet for altid at spille den samme sang. Du finder alle sange på BORA playlisten på Spotify. Scan blot QR-koden: cooking-lounge dinner-lounge BORA MAGASIN 19

BORA

© Copyright 2023 BORA Vertriebs GmbH & Co KG