Aufrufe
vor 1 Jahr

BORA Magasin 01|2023 – Danish

  • Text
  • Storyboardde
  • Oplevelser
  • Nemt
  • Rustfrit
  • Finn
  • Lave
  • Grund
  • Produktverden
  • Vores
  • Magasin
  • Bora

OPLEVELSER FOOD &

OPLEVELSER FOOD & LIFESTYLE Karryblomkål Opskrifter til BORA X BO af Eckart Witzigmann Arbejdstid: 40 min. Ventetid: 30 min. Tilberedningstid: 30 min. 4 personer Til karrypastaen 30 g tørrede røde chilier 60 g galanga 60 g korianderrod 20 g ingefær 40 g gurkemeje 40 g skalotteløg 40 g hvidløg 80 g citrongræs 8 g kaffir-limeblade 4 g spidskommen 10 g friske grønne peberkorn Til karrysaucen 25 g cherrytomater 25 g sukkerærter 25 g squash 25 g peberfrugt 50 g jordnøddeolie 60 g karrypasta 10 g palmesukker 500 g kokosmælk Naturligt salt eller havsalt Limesaft Til blomkålen 2 blomkål (à ca. 1 kg) Til anretning 4 papadum-dejplader Jordnøddeolie til fritering Korianderblade (efter smag, alternativt basilikum) KARRYPASTA 1. Halver chilierne på langs og fjern kernerne. Læg dem i blød tre gange à 10 min. i frisk, varmt vand og pres vandet ud. Skræl galanga, korianderrod, ingefær og gurkemeje, og skær dem i grove stykker. Skræl skalotteløg og hvidløg, og skær dem i tern. Fjern de yderste hårde dækblade fra citrongræsset og snit de nederste 10 cm af den inderste bløde midte fint. Hak kaffir-limebladene groft. De forberedte ingredienser kommes i en morter sammen med spidskommen og peberkorn og kværnes til en pasta. KARRYSAUCE 2. Rens og vask grøntsagerne. Halver tomater, skær sukkerærter i skrå stykker og squash i tynde skiver. Halver peberfrugt og fjern stilk, skillevægge og kerner. Skær de halve peberfrugter i tynde strimler. 3. Varm olien op i wokken. Steg kort karrypastaen deri, og tilsæt derefter sukker og kokosmælk. Smag til med salt og limesaft. Giv grøntsagerne et kort opkog, si dem fra og gem saucen. BLOMKÅL 4. Rengør blomkålene, skær stilkene af. Skyl kålene under rindende vand, lad dem dryppe af og læg dem i et ovnfast fad, hvorefter der tilsættes salt og karrysauce. Dampes i BORA X BO (120 °C/100 % fugt) i 2530 min. TIL SLUT 5. Fyld en lille pande op med ca. 3 cm jordnøddeolie. Varm olien op til 180 °C. Fritér papadum-dejpladerne i den varme olie, til de er sprøde. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Bræk dem derefter i mundrette stykker. 6. Vask koriander, ryst det tørt og pluk bladene af. 7. Varm kort grøntsagerne op igen, og anret dem derefter med blomkål og pynt med korianderblade. Jasminris passer perfekt til denne ret. 62 BORA MAGASIN

Foto: Markus Bassler, The Food Eye Lækkerier i køkkenet fra dampovnen Kogebogen giver endnu mere inspiration til BORA X BO. De fire stjernekokke Eckart Witzigmann, Johann Lafer, Andreas Senn og Cornelius Speinle tager madlavning og bagning i dampovnen til det næste niveau. Køb dit eksemplar nu! Flere oplysninger om kogebogen BORA MAGASIN 63

BORA

© Copyright 2024 BORA Vertriebs GmbH & Co KG