Aufrufe
vor 4 Jahren

BORA Magasin 01|2020 – Danish

BORA Magazine is published in 12 languages. It invites the reader to learn more about the BORA products and discover fascinating stories behind the brand.

Tekst XXXXXXXXX Tekst

Tekst XXXXXXXXX Tekst KLAUDIA MEINERT Fotos XXXXXXXX

PORTRÆT OPLEVELSER HOLLYWOOD ved komfuret Stanley Tucci er ikke kun en international feteret filmstjerne, men også en kogebogsforfatter og passioneret hobbykok. Og det med BORA. Stanley who? Da jeg for nylig fortalte nogle venner om et interview med den amerikanske skuespiller Stanley Tucci, trak de på skuldrene. Hvem er det? Et lille fingerpeg: Ham der spillede Art Director i filmen ”The Devil Wears Prada”! I succesfilmen spiller han det eneste rolige holdepunkt i det hysteriske kaos omkring chefen for ”RUNWAY”, der spilles af Meryl Streep. Og brillerer ved siden af stjerner som Anne Hathaway og Emily Blunt (hvis søster han er gift med i det virkelige liv). Man husker følgende billede: skaldet isse og mørke hornbriller. Nu nikker de fleste: ”Nå ham. Ja selvfølgelig!” Han er en af de stjerner, hvis ansigt man også genkender i søvne. Men hvis navn altid lige ligger på tungen. Måske skyldes det hans evne til at forandre sig. ”Kongen af biroller” blev han engang kaldt. For amerikaneren af italiensk oprindelse har i årtier rangeret helt øverst på Hollywoods rolleliste. ”Pelikan-notatet”, ”Manhattan Love Story”, ”The Hunger Games”, ”Transformers” alle sammen kassesucceser. Tucci er en karismatisk karakterskuespiller, som flere gange har modtaget en Emmy og en Golden Globe. Det er dog en anden historie. I vores interview drejer det sig om noget helt andet: hans passion for madlavning. De indledende samtaler med hans PR-agent fra New York er typisk amerikansk ukomplicerede, og han selv er charmerende og meget præcis i interviewet. I hver eneste sætning kan man mærke hans begejstring for madlavning: ”Min passion kommer uden tvivl fra min familie. Jeg er opvokset med vidunderlig mad. Tidligere sad vi alle hos min bedstemor rundt om det store bord om søndagen og spiste god mad. Opskrifterne fra dengang har vi samlet igennem mange år. Jeg giver dem i dag videre til mine egne børn, den næste generation”. Godt nok er han nogle gange væk på filmoptagelser i flere måneder, langt væk fra sin kone og børnene. Foto: Gerhard Kassner BORA MAGASIN 67

BORA

© Copyright 2023 BORA Vertriebs GmbH & Co KG